Quantcast
Channel: Fornleifur
Viewing all articles
Browse latest Browse all 396

Et dansk mesterværk om Auschwitz

$
0
0

Langwithz Smith

I sidste uge tog jeg turen i min blå Skoda ud til kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København.

I optakten til et tordenvejr kørte jeg den rolige vej, via Bellevue og langs Strandvejen, gennem hovedrige danskeres kvarterer. Da tænkte jeg på nogle af dem, som tidligere boede der, og som tjente fedt på anden verdenskrig. Den gang var der samarbejdspolitik ved magt i Danmark og mange danskere jubler stadig over samarbejdet med nazismens Tyskland. Den danske "politik" i de år var dog intet andet en underdanighed blandt dele af et folk som altid havde set op til naboerne mod syd, mens andre deke af befokningen frygtede.

Forhandlingspolitikken, samarbejdspolitikken, kollaborationen om man vi, medførte at sagesløse mennesker, jøder, kommunister, sigøjnere og andre blev overrakt til et morderregime. Danske myndigheder sendte folk til Tyskland, uden og behøve det og de fleste som fik den skæbne blev myrdet i nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre.

Formålet med et museumsbesøg klokken halv otte på en lidt dyster sommeraften var et interview med Peter Langwithz Smith om hans nye bog Dødens Bolig, som fornylig blev udgivet hos forlaget People's Press i København. 

Jeg kendte en lille smule til Peter, og var med ham i Auschwitz i 2001, på en studietur for medarbejderne for Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, hvor jeg arbejdede som seniorforsker 2000-2002. Med på turen var en del gymnasielærere, bl.a. Peter, som var den mest vidende af dem alle. Han skulle snarere have arbejdet på vores center end mange af dem som blev ansat der og som aldrig fuldendte noget ærligt arbejde.

Når det kommer til kendskabet til Auschwitz, ved antagelig ingen mere end Peter Langwithz Smith. På studierejsen i 2001, øste Peter og en anden god bekendt, Torben Jørgensen, af sine dybe visdomsbrønde om nazisternes mordlejre over hele Polen. Man kan ligeledes takke Peter og Torben for at tusindvis af danske børn og gymnasieelever har fået undervisning om nazismens rædsler. Jeg lærte meget af rejsen i 2001, en rejse som jeg ikke er parat til at gentage i nærmeste fremtid. Derfor kommer Peter Langwihtz Smiths nye bog belejligt. Studiet af Auschwitz kan nu foretages hjemmefra, men hvis jeg kunne rejse igen med Peter og Torben, ville jeg dog straks tage imod tilbuddet.

Jeg købte fornylig Peter Langwithz Smiths bog. Det er et digert værk: 25x35 cm stort, næsten 4 kg tungt og 765 sider. Bogen indeholder en stor mængde fotografier, både taget af forfatteren men også gamle optagelser fra krigen eller fra lige efter krigsårene.

Selvom bogen er tung, bogstavligt talt, er den meget letlæselig og sproget er udmærket godt, for Peter var længe lektor i tysk og dansk, f.eks. ved et gymnasium i Esbjerg.

Langwithz Smith Louisiana 2019

Peter Langwithz Smith til venstre. Foto V.Ö.Vilhjálmsson på Louisiana i Humlebæk, 2019

Bogens indhold er naturligvis ikke nogen forlystelseslæsning, som de allerfleste ønsker at få ud af de bøger de læser. Bogen er meget mere end det. Den er et enestående fagværk, men også et mindesmærke, en encyklopædi. Det er også god portion modgift mod alt det hadske volapyk som spys ud af holocaustbenægtere og andre åndsboller over hele verden, særskilt efter at www blev deres foretrukne redskab.

Alle skoler og kulturinstitutioner burde eje et eksemplar af Langwithz Smiths bog, og den har også et ærinde i de andre nordiske lande. Forhåbentligt bliver bogen udgivet på andre sprog end dansk, fordi det som aldrig er lykkedes andre er lykkedes forfatteren til Dødens Bolig: At give et helhedsbillede af det bedst kendte sted for nazismens mordgalskab.

Indtil nu har jeg læst bogen på den måde, at jeg næsten tilfældigt vælger et kapitel når jeg har tid og er i den 'mode' at jeg kan læse så tunge bøger. Man fordyber sig straks i teksten. Nogle gange bliver man nødt til at lægge bogen fra sig, simpelt hen fordi det som beskrives er så forfærdeligt og så trist.

Aften-interviewet med Peter Langwithz Smith på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk var useædvanlig vellykket. Koncertsalen på Louisiana var fuld og de fremmødte var interesserede. Ude på Øresund kunne man høre bragende torden i begyndelsen af interviewet med Peter, efterfulgt af nogle mindre skrald, og så begyndte det at regne men kun lidt. Endda det stemningsfulde vejr passede til begivenheden på museet.

Jeg talte kort med Peter efter interviewet på Louisiana, og han signerede mit eksemplar af bogen og for andre som købte den i museets bogbutik. Antageligt bliver bogen ikke en best-seller i Louisianas butik, hvor den var lidt dyr, men den burde uden tvivl have en chance for at få titlen det bedste videnskabelige værk i Danmark i 2018. Selvom kun halvdelen af året er omme, kan man næppe forvente en bedre bog i den kategori.

Bogen, som er indbundet, er ikke dyr på  nettet , og forhåbentlig køber Islændingene den også, fordi bogen har naturligvis et ærinde i et lille land, hvor nogle mennesker tillader sig at sammenligne myndighedernes bygdepoletik på Vestfjordene med Auschwitz, samt deres godheds lille kæleprojekt i Gaza med alle ghettoerne i holocaust. Så kan islændingene nemt læse dansk, som er da endnu mere grund til at få fat i dette vigtige værk, hvis man f.eks. har interesse i anden verdenskrigs historie, eller i sygdomme antisemitisme. Skoler burde købe bogen og bruge den i danskundervisningen.

Peter Langwithz Smith
Dødens Bolig : Auschwitz-Birkenau
People´s Press, København 2019

765 sider

Bogen får seks gravskeer af Fornleifur:

6 grafskeiðar


Viewing all articles
Browse latest Browse all 396